INTET NYT UNDER SOLEN. Præd. 1:9-10

Når man tager kystvejen fra Dunbar og kører nordpå op gennem Zululand, passerer man mange floder. En af dem er Tugela floden. Det betyder den Bandende flod. Ved flodens udspring i Drakensbjergene er der et vandfald hvorfra der dag og nat kan høres en stærk brusen. I tidligere tider mente bantufolket, at denne støj betød at floden bandede over et eller andet, og derfra fik den sit navn.

Fortsætter må længere nordpå, passerer man Khutso floden. Her flyder det klare vand stille imellem de høje og skyggefulde træer, der står knejsende langs flodens bredder. Her holdt de indfødte hvil når de var på langtur med æsel eller okseforspand. Her tændte de bål, kogte deres mad, fik deres nattesøvn inden turen gik videre næste dag. Derfra fik floden sit navn, Khutso River, - Hvilens flod.

Disse to floder har tre ting tilfælles:
De har et "udspring", de har et "løb" og de har et "udløb"

De mange, både positive og negative strømninger (floder), der findes i verden i dag, har de samme fællestræk. De havde deres "udspring" et eller andet sted i fortiden. De har haft deres "løb" side om side igennem tiden, og de har deres "udløb" i Evighedens store ocean.

Vi vil kaste vort blik tilbage til fortiden for at se hvor disse strømninger havde deres udspring. I historien skal vi betragte deres løb, og karaktertræk. Endelig skal vi undersøge i Bøgernes bog, - Bibelen, hvor de fører hen.

Det er indlysende, at et lille hæfte som dette kan ikke være fyldestgørende, men om en eller anden kunne få øjnene åbnet for tidens alvor, og vælge "den rette flod" inden det er for sent, så er målet med dette hæfte nået.

Witbank Juni 1986

C.E. Jensen

INTET NYT UNDER SOLEN

"Det, der kommer, er det der var, det, der sker, der skete; der er slet intet nyt under solen. Kommer der noget om hvilket man siger, "Se, her er da noget nyt!" det har dog for længst været til i tiderne forud for os." Præd. 1:9,10.

I BEGYNDELSEN skabte Gud Himmelen og Jorden. 1 mos. 1:1.
Ingen ved noget om hvornår denne begyndelse var. Hvadenten man tror på skabelsesberetningen, eller man tror på evolutionsteorien, så kommer vi tilbage til det samme punkt, - "begyndelsen."
"Og jorden var øde og tom og der var mørke over verdensdybet, men Guds Ånd svævede over vandene." 1 mos. 1:2.

Her støder vi på to teorier. Den ene er, at vers 2 er en udviklingsprocess fra vers 1. Den anden teori er, at Gud skabte alting perfekt "i begyndelsen" i vers 1, medens mørket og den kaotiske tilstand i vers 2 opstod af en eller anden grund.

Den sidste teori synes at være den mest troværdige fordi:
1. Salme 33:9 siger, "Han talede, så skete det, Han bød og så stod det der."

2. Da slangen kom ind i Edens Have, var den allerede en falden skabning, en frister, en nedbryder og bedrager af mennesket. Hvem var han, og hvor kom han fra?

Inden vi går videre skal det bibelske grundlag, som dette skrift er bygget på, klargøres, nemlig:

1. Troen på den Tre-enige Gud: Faderen, Sønnen og Den Helligånd, som findes i de første tre vers i Bibelen:
Vers 1. Gud. (Faderen). Vers 2. Guds Ånd (Helligånden) og vers 3, Ordet, det talte og skabende ord.

2. Troen på at dette skabende Ord, var "Ordet der var i "begyndelsen", blev kød, og tog bolig iblandt os" nemlig Jesus. Joh. 1:1,2; 14.

Vi tror også at Jesus mente det når han bad "At de (troende) alle må være et, ligesom du Fader i mig og jeg i dig, at de alle må være et i os." Joh. 17:21.

Derfor, om man afviger fra (skriften) så afviger man også fra Kristus. Enhver som ikke bygger på "Ordets Enhed", har ikke fællesskab med Ham som er "Vejen, Sandheden og Livet." 1 Joh. 2:22.

I TIDERNES MORGEN

Der er mange der mener at tilstanden beskrevet i 1 mos. 1:2, stammer fra en guddommelig domsudgydelse over jorden p.gr.a. Satans fald, da han fra at være en ophøjet engel "Lucifert", (det betyder, morgenstjerne, lysbringer), blev Satan, fristeren og bedrageren.

"Og Jorden var, (kan oversættes "blev") øde og tom, og der var mørke over verdensdybet." 1 mos. 1:2.

"Thi mit folk er tåbeligt, kender ej mig, de er dumme sønner uden indsigt; de er vise til at gøre det onde, men tåber til det gode. Jeg så på jorden, og se, den var øde og tom, og på himlen, dens lys var borte. Bjergene så jeg, de skjalv, Og alle højene bæved. Jeg så, der var mennesketomt, og alle himlens fugle var fløjet. Jeg så, frugthaven var en ørken, dens byer lagt øde, for Herren og Hans glødende vrede. Al jorden blive en ørk, men helt ødelægger jeg ikke.
DERFOR SØRGER JORDEN OG HIMLEN DEROPPE ER SORT, thi jeg talede og angrer det ikke, tænkte, og går ikke fra det." Jer. 4:22-28.

"Nej, at du faldt fra Himlen du "strålende morgenstjerne" fældet og kastet til jorden du folkebetvinger! Du som sagde, "Jeg vil storme himlen, rejse min trone deroppe over Guds Stjerner, tage sæde på stævnets bjerg, (forsamlingens bjerg) i det yderste nord. Stige op over skyernes højder, den Højeste lig." Ja ned i dødsriget styrtes du, nederst i hulen. Ser man dig, stirrer man på dig med undrende blikke og siger, "Er det ham som fik jorden til at bæve, riger til at skælve, ham som gjorde verden til en ørk, og jævnede byer, og gav ikke fanger fri til at drage mod hjemmet? Esajas 14:12-17.

"I Eden, Guds have var du, ... du var en salvet, skærmende kerub, jeg gjorde dig dertil, på det hellige gudebjerg var du, du vandrede imellem Guds sønner. Fuldkommen var du i din færd fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde hos dig. Ved din megen handel fyldte du dit indre med uret, og forbrød dig! da vanhelligede jeg dig, og viste dig bort fra gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende kerub, så du ikke blev imellem Guds Sønner. Dit hjerte hovmodede sig over din skønhed, du satte visdom til p.gr.a. din glans. Jeg slængte dig til jorden. . . . med dine mange misgerninger, ved din uredelige handel vanhelligede du dine helligdomme. Da lod jeg ild bryde løs i din midte.. .borte er du for evigt." Ezekiel 28:13-19.

Ved at sammenligne disse profetier vil man finde følgende interessante oplysninger:

1. Tidspunktet som profetierne henviser til.
Herren taler først til Israel i Jer. 4:22, angående deres frafald, derefter, i v. 23, minder Han dem om hvad der skete i "tidernes morgen." "Der var mennesketomt og fuglene var fløjet bort, og Himlens lys blev borte." Disse tre fænomener har ikke fundet sted samtidigt siden Adams skabelse. At "lyset blev borte" viser, at det lys der engang var, nu var borte, - p. gr.a. Herrens glødende vrede. Derfor sørgede jorden og himlen blev sort.

2. Pre-Adamittisk civilisation. Ordene "øde og tom" i Jer. - 4:23 er de samme ord som er brugt i 1. mos. 1:2. Det vidner om en pre-Adamittisk civilisation. Satan blev kaldt en "folkebetvinger." Hvem betvang han hvis der ikke var folk"? Han lagde byer øde. Hvem byggede dem og levede i dem? Denne teori giver rum for de geologiske tidsaldre, og forklarer hvorfor der endnu kan findes benrester fra en tid, der ligger mange tusinder år forud for Adams skabelse. F. eks. Neanderthalermanden.

3. Der var nationer. Han bragte riger til at skælve og jorden til at bæve.

4. Der var religiøst liv. Lucifer var salvet af Gud, sat af Gud, levede på "gudebjerget" sammen med Gud. Han blev givet "Helligdomme", men handlede uret. Han ville sidde som den "højeste" på "forsamlingens bjerg", og sætte sig over "Guds Stjerner." Åbenbaringsbogen 1:20 fortæller os at "Stjerner" betyder Herrens tjenere". Satan tragtede efter kontrol over både det nationale og religiøse liv, og fik det. Det forårsagede 1 mos. 1:2 dommen. Lad os vogte os for kirkeledere og kirkeorganisationer som er engagerede i politik. Jesus sagde, "mit rige er ikke af denne verden." Joh. 18;36.

5. Lucifer var ophavsmanden til kaos og ødelæggelse. "Ser man dig, stirrer man på dig med undrende blikke og siger, "Er det ham som fik jorden til at bæve og riger til at skælve, ham som gjorde verden til en ørk, og ikke gav "fanger fri".
Hvem er de som så forbavset siger, "Er det ham"? Det er dem om hvem der står skrevet, "Hvis nogen ikke fandtes i livets bog, skal han kastes i ildsøen." Åb. 20:5. Her (i ildsøen) får Satan sin endelige dom. Åb. 20:10. Til sidst, men for sent ser de hvem det var de fulgte, fordi de ikke modtog frelsen i Kristus, nu er de i "Ildsøen ved Djævelen", og der er ingen brandudgang.

HISTORIEN GENTAGER SIG.

vi har allerede set tilstandene som Lucifer (Satan) forårsagede i den pre-Adamittiske tid. Nu skal vi se, at det samme gentager sig i Israels historie.

LUCIFER I ISRAELS HISTORIE.

"Mit folk er tåbeligt," sagde Herren i Jer. 4:22. Profetien i kapitel 4 blev givet efter at Israels Rige p.gr.a. Baal-tilbedelse, blev erobret af Assyrerne, og inden Juda Riges bortførelse til Babylon. Herren advarede Juda Rige ved at minde dem om, at hvis ikke de omvendte sig, ville en lignende katastrofe tilfalde dem. Juda agtede Herrens advarsel ringe, men Herrens ord stod fast: "Jeg talede og angrer det ikke, jeg tænkte, og går ikke fra det."

År 606 f.kr. invaderede Babylonerkongen Nebukadnezar Juda Rige og bortførte folket som fanger. Denne invasion var forudsagt i Jer. 4:29: "For larmen af ryttere og bueskyttere flyr landet, de tyer ind i krattet, stiger op på klipper; hver by er forladt, og ikke et menneske bor der." Det, som Herren havde sagt ved sin profet, skete.

En tiloversbleven rest besluttede at drage til Ægypten, og sagde til Jeremias: "Må Herren vise dig den vej vi skal gå;" men da Herren svarede ved sin profet: "I skal ikke drage til Ægypten, I vil omkomme dernede," (Jer. 42:19~22) sagde folket: "Du lyver! det har Herren aldrig sagt." (Jer. 43:2). Folket drog til Ægypten, (og tvang Jeremias til at gå med).

I Ægypten advarede Herren sit folk igen; men de svarede: "Det ord, som du har talt til os i Herren vil vi ikke høre, nej, vi vil opfylde hvert løfte, som er udgået af vor mund, og tænde offer-ild for "Himlens Dronning" og udgyde drikkeofre for hende, som vi og vore fædre, vore konger og fyrster gjorde det i Judas byer og på Israels" (Jer. 44:16,17). Da svarede Herren: "Jeg tager Judas rest, som fik i sinde at drage til Ægypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme." (Jer. 44:12). De omkom alle, selv Jeremias blev myrdet der. Herren havde talt, og Han gik ikke fra det.

På grund af afgudstilbedelse oplevede både Israel og Juda Rige: ødelagte byer, skælvende nationer, forførte ledere, vanhellige helligdomme, undertrykte forsamlinger og afgudsdyrkelse. (Der er intet Nyt under Solen).

VERDENS REGERINGEN.

Da Nebukadnezar indtog Jerusalem under Kong Zedekias i 606 f.Kr. begyndte den tid, skriften kalder "Hedningernes Tider." Det er den tid som Israel skulle være under fremmed herredømme." Jesus giver tidspunktet på denne tids udløb, nemlig når Jerusalem igen skulle være på jødiske hænder. (Lukas 21:24). Dette skete i seks dages krigen i 1967.

I denne tidsperiode skulle Israel være vasalstat under fire verdensriger ifølge Nebukadnezars drøm om billedstøtten i Daniels bog kapitel to. Daniel forklarede, at der skulle komme fire verdensriger, det ene efter det andet, og det sidste (Romerriget) skulle slutte med et ti-rigers system. Dette ti-rigers system skulle knuses af det femte rige, et rige, som Gud vil oprette. Dette rige kaldes "Stenriget," fordi der er lignet ved en sten kastet, dog ikke ved menneskehånd. Dette rige er "Fredsriget" eller "Tusindårsriget," som Herren vil oprette gennem sit forjættede land, Israel.

HER ER DE FEM VERDENSRIGER I RÆKKEEFØLGE:
1. BABYLON. Hovedet af guld. (606 f.Kr. - 538 f. Kr.)
2. MEDDOPERSIEN. Bryst og arme af sølv. (538 f.Kr. - 323 f.Kr.)
3. GRÆKENLAND. Lænder af kobber. (323 f. Kr. - 30 f.Kr.)
4. ROMERRIGET. Ben af jern, og i sin afsluttende form "Tåriget".
Det var Romerriget, som strakte sig rundt om middelhavet, og inkluderede mange stater i Europa, helt op til grænsen mellem England og Scotland, der regerede Israel på Jesu tid. Det var Romerriget, der i 70 e.Kr. under ledelse af Kejser Vespasians søn, General Titus, ødelagde Jerusalem og brændte templet, samt forårsagede den ca. 2000 års lange adspredelse af jøder mellem folkeslagene. Romerriget mistede sin politiske magt i 476 e.Kr. da den tyske rebel, Odoacer, leder af Heruli stammen, erobrede Rom. Roms magt gik fra nu af mere over på Kirkens hænder, en magt som ikke havde mindre indflydelse på verdenshistorien.

5. ISRAEL. Stenriget. Man må huske på, at Romerriget skulle afslutte med et ti-konge rige, (tårigerne), der skulle knuses af det kommende "stenrige." Til trods for Roms fald forblev Israel dog under fremmed herredømme af nationer der tidligere var under Rom, sidst af alle England, indtil den 15 Maj, 1948, da David ben Gurion erklærede Staten Israels uafhængighed. Israel havde overlevet undertrykkelse og landflygtighed for ca. 2500 år. Stenriget, en forløber for det kommende "Messianske Rige," var blevet en realitet.

Israel er opstået af sin grav blandt nationerne. Hun venter kun på sin Konge. Pilatus skrev, "Jesus af Nazareth, Jødernes konge." Når Han kommer i sin Herlighed, skal han knuse Roms ti-konge system, der er ledt af verdensherskeren, antikrist. Som staten Israel er opstået for at modtage sin konge, måtte Rom nødvendigvis også genopstå for at modtage "Verdensfyrsten". Det skete lige for vore øjne da "Romtraktaten" blev underskrevet og Det Europæiske Fællesmarked blev formet.

VERDENS - REGERINGENS TILBLIVELSE.
For at verden kan blive regeret af "een mand", må der nødvendigvis komme en verdensregering. Denne regering begyndte at tage form lige efter II verdenskrig, da De Forenede Nationer blev formet. Ved at betragte F.N. gennem årene, ser man at de "forenede" ikke altid var så "enige"; men et kunne man altid enes om, nemlig at undertrykke Israel ag Israelsvenlige lande. I det følgende skal man se hvorfor.

Verdens nationer er repræsenteret ved fem heste i Åbenbaringsbagen 6:1-8, (fire domsheste) og 19:13-15, (frelses hesten). Det må understreges at "hest" i denne forbindelse betyder "magt". Endskønt disse magter først kommer til i fuld styrke i Trængselstiden, d.v.s. efter kirkens bortrykkelse, så ser man dog ånden i dem i dag.

1. EN HVID HEST. Den vestlige verden, Amerika, Fællesmarkedet og andre vestlige lande.
Rytteren er Antikrist. Han havde en bue, men ingen pil er nævnt. Det kunne se ud til at han skal sejre uden at bruge våbenmagt, men ved "fredsforhandlinger." Et andet våben han bruger er, "handelsboykot".
"Ingen skal kunne købe og sælge uden den, der har dyrets mærke, dets navn eller dets tal." Åb. 13:17.
Man ser klart den antikristelige ånd i verdenspolitikken. Medens ateistiske, antikristelige og antisemittiske nationer kan gøre lige hvad de vil, uden der sker dem noget, så skal Israel og Israelsvenlige nationer ikke røre sig ret meget før hele F.N.s verden skriger op med "handelsboykot" og "afbrydelse af diplomatiske forbindelser."

Man må ikke glemme, at både det politiske og det åndelige Rom altid var antisemittisk, og forøvrigt også forfulgte den sande Bibelske lære. Hitler ag mussolini, der begge var katolikker, talte deres eget sprog. Derfor kan man vel heller ikke undres over, at medens Rom vågner, og tiltager i magt så vender Roms ånd også mere og mere tilbage.

2. EN RØD HEST. Rusland og hendes allierede. Den skal tage freden, bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre. Man behøver ikke at kigge længe på fjernsynsskærmen inden man ser hvem der er bagved den internationale terrorisme, den nye verdenskolonisation, og står hagved oprørsgrupperne i de forskellige lande. Ligesom Rom, er den Røde Hest, også antisemitisk og imod Bibeltroende kristne.

3. EN SORT HEST. Afro-Arabisk Confederation. Det tyder på dyrtid og madknaphed, som er meget fremtrædende karaktertræk i Afrika. Et andet kendetegn er at mange Afro-Arabiske lande har afbrudt diplomatisk forbindelse med Israel. (Antisemitisme).

4. EN GUL HEST. Østens lande, Kina, Indien, Japan og andre. Bibelen siger således: "Han vil forårsage, at en fjerdedel af jorden skal dræhes ved sult, sværd og sygdom." Rytteren bliver kaldt "Døden." Når Østens lande allierer sig, så er der fare på færde. Kina er ateistisk og Indien og Japan er fyldt med afguderi, derfor accepterer de hverken Judaismen eller Kristendommen. De er også - antisemitiske.

Selvom De Forenede Nationer ikke kan enes indbyrdes, så har de dog et generelt fællestræk, - de er for størstedelen mere eller mindre antisemitiske, selv kristne lande er villige til at udgyde Israels blod for Arabiens olie. Det kan se ud til at F.N. i sin nuværende form senere må opløses. F.N. er I øjeblikket bygget på "dialog", medens Antikrist skal regere ved "diktatur." Verdensregeringen vil tilsidst blive baseret på Rom-herskeren. Derfor er det interessant at følge udviklingen indenfor Det Europæiske Parliament. Det kunne tyde på at Vestmagterne vil trække sig tilbage fra F.N. og tilslutte sig F.M. Rusland vil blive knust når de, ifølge Ezekiel 38, angriber Israel. Når Rusland er faldet, er tiden inde for Antikrist til at tage styret.

5. DEN SIDSTE HVIDE HEST. ISRAEL. (STENRIGET). Rytteren er Kristus, når Han kommer for at oprette Fredsriget. Årsagen til verdensnationernes anti-semitisme er, at "åndemagterne", der står bag verdensmagterne, hører hovslagene af den sidste hest, Israel. De raser fordi de ved, at deres tid er kun kort. Åb. 12:12. Derfor, "går de (dæmonerne) ud til kongerne på hele jorderige og samler dem til krigen på Guds den Almægtiges store dag. Og de samlede dem på et sted (Harmageddon).(Åb. 15:14-16). "Og jeg så Himmelen åben og se en HVID HEST, og Han Som red på den hedder, "TROVÆRDIG OG SANDDRU." Den sidste Rytter, KRISTUS, ISRAELS MESSIAS, er kommet for at oprette FREDSRIGET. Åb. 19:11-21.

VERDENS - KIRKEN.

RELIGION. Hvad er religion, og hvornår begyndte den? Lad os først betragte, hvad er et menneske?" Et menneske er en skabning, der er i besiddelse af tre faktorer, nemlig: Legeme, sjæl og ånd. Det er ved hjælp af legemet og dets fysiske sanser at han er i stand til at kontakte "verden omkring sig". Det er ved hjælp af "sjælen" at han har et "indre liv": følelse, vilje, og selvbevidsthed. Det er ved hjælp af ånden, at han er i stand til at kontakte den "åndelige verden", det være sig den guddommelige eller den diabolske. (Dr. diabolos = djævel). Mennesket er den eneste skabning der besidder disse tre faktorer. Dyreverdenen har kun to, nemlig legeme og sjæl,(bevidsthedsliv), planteverdenen har kun een, - legemet.

I indledningen læste vi om to floder: Hvilens flod og den Bandende flod. Den positive flod begyndte at flyde den dag Gud tog Adam, og satte ham i Eden, talte til ham, og gav ham privilegier samt en advarsel. 1 Mos. 2:15-17. Den negative flod begyndte at flyde den dag Slangen (Satan) kom til Eva, og sagde, "Har Gud virkelig har sagt . . .?" Lad os bemærke at Satan var aldrig en ateist, men han var en løgner, en mester i at forvrænge Guds Ord.

"Mennesket blev drevet ud af Eden og forhindret adgang til Livets Træ. Denne forbindelse var afbrudt indtil Kristus ved sin død banede vejen tilbage. Vi læser om det ved Kirkens begyndelse i Åb. 2:7, "Den som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den som sejrer, ham vil jeg give at spise af Livets Træ, som er i Guds Paradis." Adgangen er fri for de der lytter til Åndens røst. "Men Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider, skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder, og dæmoners lærdomme." 1 Tim. 4:1. "Lad ingen vildlede jer, for først må "frafaldet komme." 1 Tess. 2:3.

Et frafald er ikke, "ikke at have set lyset," men "efter at have set lyset, at vende sig bort fra det." Apostlen Peter siger, "Thi når de ved erkendelsen af Herren og frelseren Jesus Kristus har undflyet verdens besmittelse, men igen lader sig indvikle den og bukker under, så er det sidste blevet værre med dem end det første. Thi det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende, fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet. Det er gået dem, som ordsproget så træffende siger: "Hunden vender sig om til sit eget spy, og den toede so vælter sig i sølen." 1 Pet. 2:20-22.

DE HEDENSKE RELIGIONERS OPRINDELSE.

Den udslettelse af menneskeheden, som Satan forårsagede i "Tidernes morgen," var nær ved at blive gentaget i Syndfloden. På grund af menneskehedens synd, angrede Herren, at han havde skabt mennesket og sagde: "Jeg vil udslette mennesket, som jeg har skabt, af jordens flade." (1 Mos. 6:7). Men Noa fandt nåde for Herrens øjne. Så sendte Herren vandfloden, og hele menneskeslægten, på nær otte, blev udslettet. Dette skete ca. 3000 år f.Kr.

Da Noa med sin familie kom ud af arken, byggede han Herren et alter. Den nye begyndelse var god; men det skulle ikke vare lange før menneskeheden igen faldt fra Gud. "Der er intet nyt under Solen."

Endog i sin levetid skulle Noa opleve at se sit barnebarn, Nimrod, bygge Babelstårnet. Herren havde sagt, at menneskene skulle sprede sig over hele jorden, men Nimrod handlede modsat. Han byggede Babelstårnet. Nogle mener, at formålet med tårnet var egentlig et tårn, der skulle bruges til stjernetydning, Astrologi. I hvert fald stammer astrologien (kunsten at forstå den okkulte indflydelse af stjernerne på menneskers liv) fra de gamle babyloniske og kaldæiske riger. Ifølge mytologien, giftede Nimrod sig med sin egen moder. Da Nimrod senere døde, ophøjede hans moder/hustru denne jordens første storhersker til at være en gud og himlens konge. Idet hun jo var hans kone, kaldte hun sig, "Himlens Dronning". Herfra har den gamle babyloniske okkultisme og afgudslære sin oprindelse. Den spredtes snart til den dakendte verden. I Israel fandt man den i "Baal" tilbedelsen, og tilbedelsen af "Himlens Dronning," som også kaldes, "Astarte".
Det var denne religion, Elias kæmpede imod på Karmels bjerg, da han havde sin styrkeprøve med Akab og Jezabel. (1 Kong. 18). Det var denne religion, der forårsagede Israels og ]uda Rigers undergang. Jer. 7:18. 44:45.

"Israelerne dyrkede Baal og Astarte. Dom. 2:13; 10:6. Kong Salomon "holdt sig til Astarte," (1 Kong. 11:5) og byggede hende et tempel på "fordærvelsens bjerg." (2 Kong. 23:13).

ANIMISIM, er en af de ældste former for Babylons afguderi. Den er kaldt "frygtens religion". Man troede, at der var ånder allevegne i sten, tra, skove og huler. Herfra stammer troen på hekse og trolde, hvilket faktisk var og er, okkultisme og dæmontilbedelse. Det var meget udbredt på Mose tid i Ægypten.

HINDUISMEN stammer fra animismen. På Abrahams tid begyndte vilde Indo-ariske krigsstammer, at invadere Indien, og bragte deres religion SANSKRIT, med sig. Det var en grusom form for animisme.
Den udviklede sig til hinduismen, der i dag tæller ca. 400.000.000. Den tog form ca. 1500 f.Kr. på samme tid som Moses og Israel vandrede i ørkenen. Det er en religion af mange guder (polyteisme). Mens Jesus vandrede på Israels støvede veje, fremstod en mand i Indien.Krishna. Man troede at han var den inkarnerede Gud, Krishna. Frelse kunne kun modtages ved, at overgive sig til Krishna.

BUDOHISMEN var formet af en hindu ved navn, Siddartha Gautama. Han blev født i 624 f.Kr. nær Himmalaya bjergene. Det var omkring den tid, som Juda rige blev bortført til Babylon. Derfor var han en samtidig med flere af Bibelens profeter, såsom, Jeremias, Ezekiel og Daniel. Hans religion havde en god moral, men var dog en polyteistisk afgudsdyrkelse.

CULTS. Afguderiet opstod i mange former. Det vil ikke være muligt at beskrive endog en brøkdel af dem her; men vi anbefaler, at købe Jens Johansens bog: NOGET om NYRELIGIØSITET. Den giver et klart indblik i det okkulte mysterium.

Det er ikke vor hensigt, at beskrive disse emner fyldestgørende, men at vise hvordan alle disse divergerende religioner en dag vil forme den store verdens-kirke.

GRÆKENLAND OG ROM.
I Grækenland og Rom var afgudsdyrkelse på sit højeste på Kristi tid. Da Paulus besøgte Athen, var "byen fuld af afguder." (Ap.g. 17:16). I Rom havde Kong Agrippa bygget et tempel, PANTHEON, hvor alle guder kunne blive representeret.

Lad os betragte afgudslivet i de syv kirker i Lilleasien som Johannes skulle skrive til:

EFESUS var en stor handels og havneby. Her havde man et tempel for kærlighedsgudinden "Diana", eller som hun også kaldtes, "Artemis." Med "kærlighedens gudinde" mentes i virkeligheden, "Skøgernes gudinde," hendes tempel var simpelt hen "et horehus."
Intet under at Sølvsmeden, Demetrius, og andre involverede, blev vrede, da Paulus bragte deres handel i fare. (Ap.g. 19). Man kan vel forestille sig hvor stort et oprør, der ville blive hvis forlystelseslivet på Nyhavn i København, eller på Reperbahn i Hamburg blev truet.

I den ene ende af Guldstaden i Smyrna stod et tempel af ZEUS, den højeste gud. Han er identisk med den romerske JUPITER, son den største planet i universet er opkaldt efter. Her har vi så en sammenblanding af babylonisk astrologi, babylonisk, græsk og romersk afgudsdyrkelse. I den anden ende af Guldgaden stod et tempel for CYBELE, moderen til alle guder. I Pergamos fandtes foruden et tempel for ZEUS, også et tempel for AESCULAPTUS, helbredsguden. I hans tempel var en levende slange symbolet på tilbedelse, et symbol, som endnu bruges indenfor den medicinske verden. I Tyatira var der et tempel for spåkvinder. I Sardis tilbad man også CYBELE. I Filadelfia var det BACCHUS, vinguden der blev tilbedt. Laodikea var kendt for verdens fornøjelser og underholdning. I næsten alle byerne fandtes statuer af og templer for den regerende kejser, som undersåtterne blev tvunget til at tilbede og ofre røgelse til.

Man forstår, at det var en stor udfordring til den nyfødte kirke. Verden var fuld af afguderi, usædelighed, drukkenskab og verdslighed af alle arter. Hvordan skulle kirken, ikke blot holde sig uplettet, men også vinde sejr over alt dette?

LAD KIRKEHISTORIEN FORTÆLLE.
Åbenbaringsbogens kapitel 2 og 3, giver en profetisk linie i kirkehistorien.

EFESUS PERIODEN begyndte på oliebjerget, da Jesus for til himmels og gav disciplene missionsbefalingen. Selv om kirken havde en god start, så varede det ikke længe før den åndelige standard begyndte at synke. Herren sagde desangående, "Du har svigtet din første kærlighed, . . . jeg vil flytte din lysestage hvis du ikke omvender dig." Derimod var Livets Træ lovet til den der sejrede.

SMYRNA PERIODEN, begyndte ved Roms brand i 64 e.Kr. Det menes, at det var Nero selv, der satte byen i brand, men beskyldte de kristne for det. Dette forårsagede en frygtelig kristendomsforfølgelse. Det var vand på den romerske befolknings mølle. I begyndelsen var hedningerne tolerante overfor den nye tro. En kejser tilbød endog, at de kristne kunne sætte et kors op iblandt afguderne i Pantheon i Rom, en bygning bygget af kong Agrippa, for "afguder." men de kristne sagde: "Nej!" Deres kristus skulle ikke blandes med afguderne. Selv ville de ikke tage del i afgudsdyrkelse, ejheller ville de ofre røgelse til eller tilbede kejserens billede.

Herren havde sagt til Smyrna: "Frygt ikke for hvad du vil komme til at lide! se Djævelen vii kaste nogle af jer i fængsel, i skal stilles på prøve, I skal have trængsel i ti dage, vær tro indtil døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans." Åb. 2:10. Ti penoder af trængsler kom over Smyrna tiden, (64 - 313 e. Kr.) tusinder og atter tusinder af kristne var villige til at lade livet for Kristus. Da forfølgelserne standsede efter 200 års prøvelser, var mere end 50 procent af befolkningen i det romerske rige blevet vundet for Kristus. Hemmeligheden var at de kompromitterede ikke med sandheden. Jesus havde sagt, "Jeg vil bygge min kirke, og helvedes porte skal ikke få overhånd over den."

I PERGAMOS PERIODEN, fra konstantins edikt (befaling om at standse al kristendomsforfølgelse) i 313, til Roms fald i 476, skete der store forandringer indenfor kirkelivet. Det er indlysende, at forfølgelsens ophør var modtaget med glæde af den lidende kirke; men hvad var prisen?

I Åb. 2:12-15, ser man Jesus med et tveægget sværd. Han siger: "Jeg ved hvor du bor, og du holder fast ved mit navn,. . . men jeg har det imod dig, at du har nogle hos dig som holder fast ved Bileams lære, han, der lærte Balak at lægge snarer for Israels børn, for at de skulle spise afgudsofferkød og bedrive utugt....Omvend dig ellers kommer jeg over dig, og kæmper imod dig med mit Ords sværd." man må ikke glemme Herrens Ord til Israel: "Jeg talte og angrer ikke, jeg tankte, og går ikke fra det."

Det var Konstantin, der år 312, under kampen ved Milvan broen, så et lysende kors på himlen, som bar mottoet: "Ved dette tegn skal du sejre." Han antog korsets tegn, og stansede al kristendomsforfølgelse i sit. rige. De kristne fik store privilegier, kirken blev en statskirke med Kejseren som overhovede for kirke og stat. Dåben mere end omvendelsen, blev adgangskortet til kirken, og så skete katastrofen: Såsnart at det ikke blot var let, at blive en kristen, men endog en fordel, strømmede folk ind i kirken gennem dåbsritualet, medens de endnu holdt fast ved deres hedenske afgudslære og skikke, kirken blev økumenisk, - en verdenskirke, (hvor alle trosretninger kunne mødes) og mistede sin renhed og kraft. Herren så dette forud da han sagde, "I holder fast ved mit navn, men I tolererer også falsk lære." Konstantins forgænger ville assimilere kirken ind i Roms afguderi. Konstantin assimilerede afguderiet ind i kirken.

Herren havde sagt: "Jeg vil kæmpe imod dig med min munds sværd." Det tveæggede sværd kom, og sværdet var skarpt. Den ene side var Islam, den anden side var Rom.

ISLAM. Som Herren brugte Titus til at ødelægge Jerusalem og Templet i år 70 e. Kr., oprejste han muhamed, for at opfylde sit ord på den frafaldne kirke. Muhamed blev født i mecca 570. Ved sin HELLIGE KRIG, - JIHAD, udslettede han næsten, ikke blot de kristne kirker, men også jødedomnen, og de occultiske religioner, I Nord Afrika, Mellemøsten, Lilleasien (de syv kirkers hjem), indenfor 200 år. Alle, der ikke bøjede sig for muhamned og Allah, blev nedhugget. Kirken havde fem patriarker, henholdsvis i Alexandria, Jerusalem, Antiokia, Konstantinopel og Rom. Indenfor denne periode faldt tre af den for Islam, den fjerde, Konstantinopel, faldt år 1453 i hænderne på de tyrkiske muslims. I dag er der kun et af de originale patriarkdømmer tilbage, - Paven i Rom.

ER ROM DEN STORE SKØGE?
Der er mange bibelfortolkere, som mener, at den Romersk Katolske Kirke er "Den store Skøge" fra Åbenbaringsbogen kapitel 17. Det er en vovelig påstand, og det vil være gavnligt at se om der er grundlag for det.

PRØVEN: En skøge er en utrofast kvinde, som, for personlig vinding, giver sit legene hen til samkvem med sine bejlere. En brud er en kvinde, som er trofast mod sin ægtefælle og holder hans ord. Den sande kirke er Kristi Brud.

I TYATIRA PERIODEN, der går fra Roms fald, 475, til Konstantinopels fald, 1453, var Pavekirken den dominerende kirke. Det er til kirken i denne periode Herren, efter at have rost hende for sine mange gode gerninger, siger, "men jeg har det mod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, som lærer mine tjenere at bedrive utugt." (Åb. 2:18-29). Vi har allerede set, at de hedenske religioner vandt indpas i Pergamos kirken.medens muhamed udslettede alle, der ikke ville bøje sig for Allah, så optog Rom de hedenske skikke, men vendte sværdet og ilden mod de sande troende og myrdede den som kættere. Derom siger skriften, "Hun er beruset i de helliges blod, af Jesu vidners blod." Da Israel og Juda bolede med Baal og Astarte, sagde Herren on den, "Nej, et "skøgeleje" har du på hver høj og under alle grønne træer." Jer. 2:20. Nu findes "Jezabel" med sin hedenske religion i Tyatira kirken. "Jeg gav hende tid til at omvende sig, men hun ville ikke." Jesu vidner: martyrerne, Johan Huss, Luther, Calvin, Zwingli og mange andre, talte deres klare budskab; men Rom forblev Rom. "Jeg kaster hende på lejet." sagde Herren. (Den danske Bibel har "sygelejet" men i sammenhængen er det sikkert "skøgelejet.") Når hun ikke vil omvende sig fra sit horeri, så vil Herren bringe hende i en situation hvor hun bliver tvunget til at hore for sin existence.

"Hendes børn vil jeg slå ihjel med sot, og alle menighederne skal kende, at jeg er Herren." Hvem Skøgens børn er, vil blive behandlet senere.

I Åb. kapitel 17 læser vi: "Hun sidder ved de mange vande." (Folkemasserne). med hendes 800.000.000 tilhængere i alle lande har hun en enorm indflydelse over folkemasserne, de har beruset sig i hendes utugts vin (falske og okkultiske lærdomme og praksis). Jordens konger har bedrevet utugt med hende. (mange statsoverhoveder søger til Paven i Rom for audience). Hun sidder på et "skarlagen rødt dyr med syv hoveder og ti horn.": (Tyatira var kendt for sit skarlagenrøde klæde. Det er bemærkelsesværdigt, at Vatikanet er prydet med samme farve. Det kan lige bemærkes, at Vatikanet ligger i Neros gamle slotsgård, hvor tusinder af kristne blev brændt som fakler. Dyret havde "ti horn." De ti horn, er profetisk de samme som de ti tæer på Nebukadnezars billedstøtte. D.v.s. at Paven vil blive i kontrol af Antikrist og Fællesmarkedet. Ligesom Nero brændte Rom, så skal den sidste Romerske hersker, Antikrist og hans ti allierede også sørge for at ryste Paven og Rom af sig. (Det var altid kejsernes ønske.) "Og de ti horn du så, og dyret (Antikrist) vil hade skøgen og opbrænde hende med ild. Kvinden du så, er den store by, som har herredømme over jordens konger." (Åb. 17:16-18.)

KRUMMER FRA ROMS BORD. UBIBELSKE LÆRESÆTNINGER (DOGMER).
1. Vi har allerede set, at Paven søger politisk magt over nationerne, samt påstår at være Kristi stedfortræder på jorden. Pave Innocent III sagde: "Paven er dommer over alle, kan dømmes af ingen." Dogmaet om Pavens ufejlbarlighed, (1870) er blasfemi. Kun den tre-enige Gud er ufejlbar. Husk på ham, som sagde, "Jeg rejser min trone over "Guds stjerner" (ledere) og tager sæde på "forsamlingens bjerg," ... den Højeste lig."

2. Bøn for de døde begyndte ca. 300 e. Kr.

3. Tilbedelse af engle og afdøde hellige. - Okkultisme.

4. Maria tilbedelse. (431 e.kr.) (Astarte).

5. Skærsilden. (593).

6. Rosenkransen. (1090)

7. Bibelen forbudt til lægfolk. (1229)

8. Pavens ufejlbarhed. (1870)

9. Marias opstandelse og himmelfart. (1950).

10. Og mange andre dogmer.

"I de sidste tider skal mange falde fra troen idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme." 1 Tim. 4:1 -

SKØGENS ENDELIGE DOM.

"Derefter så jeg en anden engel komme ned fra himlen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed, og han råbte med vældig røst: "Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner... .af hendes utugts harmes vin har folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige. Jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: DRAG UD FRA HENDE MIT FOLK FOR AT I IKKE SKAL GØRE JER DELAGTIGE I HENDES SYNDER OG RAMMES AF HENDES PLAGER, ... GUD HAR KOMMET HENDES URETFÆRDIGHEDER I HU." (Åb. 18.) Herren glemte ikke sit ord til Tyatira. Han havde øjne, der "så igennem," og fødder, der "kom til dom."

DER ER INTET NYT UNDER SOLEN.
1. Da Satan i tidernes morgen satte sig op imod Gud og vanhelligede hans helligdomme, fulgte en total udslettelse af den tidligere civilsation.
2. Da Adam og Eva syndede imod Guds Ord, fulgte uddrivelsen af Paradis.
3. Da Nimrod imod Guds Ord, ville bygge en enhed - uden Gud, fulgte Babelsk Babelsforvirringen.
4. Da Israel og Juda vendte sig fra Guds Ord, og tjente Babels guder, Baal, Astarte og mange andre hedenske guder, kaldte Herren dem "skøger". Begge riger måtte gå i landflygtighed.
5. Da jøderne, på Jesu tid, vendte sig imod Guds Ord, der blev kød, Jesus, og korsfæstede Ham, blev både Jerusalem og templet ødelagt, og jøderne fordrevet til hele verden, fra hvilken de først nu, efter næsten 2000 år, vender tilbage.
6. Da Herren sagde til den frafaldne kirke i Pergamos tiden, "Jeg vil kæmpe imod dig," så vi at "sværdet" kom.
7. Når Herren har sagt, at Skøgen, p.gr.a. hendes vanhellige vandel: uredelig handel, horeri med verdens konger, optagelse af Jezabel (okkultisme) og dæmoners lærdomme, (falsk lære) i kirken, skal kastes på skøgelejet, og senere brændes; så fortæller kirke og verdenshistorie, at Romerkirken ofte, imod sin vilje, men for sin egen sikkerheds og fordels skyld, har været tvunget til at indgå alliance og kompromis med verdensmagterne. Når Herren siger, at Skøgens politiske, handels og religiøse system skal brændes, så vil det ske. "Jeg talede og angrer det ikke, jeg tænkte, og går ikke fra det," sagde Herren.

Det samme gælder også når Herren sagde, "Og hendes børn vil jeg slå ihjel med sot." (Åb. 2:23.)
HVEM ER SKØGENS BØRN?

HVEM ER SKØGENS BØRN?

SARDIS. (REFORMATIONEN). Fra Konstantinopels fald, 1453, til afslutningen på trediveårskrigen, 1648.
I begyndelsen af 1400 tallet begyndte en opvågnen for den sande lære indenfor kirken. Der var en gruppe, om hvilken Herren sagde: "men der er andre i Tyatira, som ikke har denne lære, og ikke kender Satans dybder." som de kalder det - til jer siger jeg: Hold fast ved det I har indtil jeg kommer." mange tusinder blev brændt på kætterbålene fordi de holdt fast, iblandt dem var den bøhmiske professor, Johan Huss. I året 1415, medens flammerne fra kætterbålet svøbte sig omkring hans legeme, råbte han ud i natten: "I dag brænder I en gås, men om hundrede år skal der komme en svane, hvis vinger I ikke kan stakke."

Den 31 Oktober, 1517, ca. 100 år efter Johan Husses død, naglede Martin Luther, sine 95 thesis på kirkedøren i Wittenberg. Det var den samme Luther, som, da han skulle stedes for rådet i Worms, sagde: "Om der så er ligeså mange djævle i Worms, som der er tagsten på husene, så vil jeg dog derned." Da han blev spurgt om han ville tilbagekalde sine anti-pavelige skrifter, svarede han rådet (der bestod af ca. 5000 af Europas konger, fyrste, biskopper og andre gejstlige) '"Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde, her står jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig. Amen."

Klart og tydeligt lød råbet gennem Romerkirken: "KOM UD AF HENDE MIT F0LK!" Af dem, som kom ud, blev de protestantiske kirker formet

Ved frelsen i Kristus, blev mange til Guds børn, men der var også mange, der til trods for adskillelsen fra Rom, beholdt moderkirkens traditioner. De forblev "Skøgens børn." Det er især kirker af denne kategori, som idag står i spidsen for dannelsen af den verdensomspændende bevægelse, Verdenskirkernes Fællesråd, hvis opgave det er, ved hjælp af Den økumeniske Bevægelse, at skabe en Verdens-kirke. Ifølge Oxford Dictionary er en "økumenisk kirke" en "universal katolsk kirke." Deraf kan det sluttes, at protestantiske kirker og organisationer, der er tilsluttet "Den økumeniske Bevægelse," eller "Verdenskirkernes Fællesråd," må betragtes som Luthers "svaneunger" der, i konvøj, svømmer tilbage til Rom. man arbejder på en enhedsorganisation, uden fuld enhed i ORDET, - KRISTUS.

ADVARSEL: "Ved I ikke at den, der holder sig til skøgen, er et legeme med hende?" 1 kor. 5:15. Og "Jeg vil slå hendes børn med sot" sagde Herren. Vi skal senere se hvordan.

FILADELFIA PERIODEN varede fra Trediveårskrigens afslutning i 1648 til begyndelsen af det 20de århundrede, ca. 1914. Det år den protestantiske kirkes missionstid hvor tusinder af missionærer rejste ud med evangeliet og brød nyland. Der er dog stadig "missionstid," men det er mere at bygge på allerede lagte grundvolde. Herren talte til sin kirke om denne tid: "Se, jeg har sat foran dig en åben dør."

LAODIKEA PERIODEN. Den afsluttende kirkeperiode. Fra begyndelsen af det 20de århundrede til menighedens bortrykkelse.

DE TO STRØMME. Vi har set, at der løb to hovedstrømme side gennem tiden, den negative, som altid førte til dom og ødelæggelse, og den positive, der bestod af dem, der holdt linien opadtil i orden.

I skriften finder vi to personer, som spiller en afgørende rolle, nemlig, a) Den store Skøge, og b) Kristi Brud. Det vil være passende på nuværende tidspunkt at lære at skelne imellem den, idet de begge bekender sig til Jesu nann.

SKØGEN

Moder til Skøger.
Falsk lære.
Alliance med verden
Alliance med ikke kristne religioner.
Søger politisk magt.
Medlemmer ved dåben.
Navn: Det store Babylon.
Skrevet på panden: Babylon.
Hemmelighed: En skøge.

KRISTI BRUD.

Et helliggjort folk.
Holder fast ved Guds Ord.
Helliget Kristus.
Bygger kun på det ene fundament Kristus.
Søger kraften fra det høje.
medlemmer ved "genfødelsen."
Navn: Det ny Jerusalem.
Skrevet på panden: Guds navne.
Hemmelighed: Kristus.

Det er bemærkelsesværdigt, at to specifikke bevægelser skulle dette århundrede; nemlig Helligåndens udgydelse, og den økumeniske bevægelse.

Ved slutningen af Laodikea kirken siger Herren: "Se jeg står for døren og banker, on nogen hører min røst, vil jeg gå ind og holde nadver med ham." Her taler Herren afgjort om den sidste udgydelse af Helligånden. Den begyndte i Los Angeles i 1906, og kom til England i 1907. Et af de store navne vi kender, er den norske præst, T.B. Barratt, som deltog i vækkelsesmøder i England, hvor der var en enorm udgydelse af Helligånden. Den vækkelse standsede aldrig.

Som følge af Åndsudgydelsen i dette århundrede, opstod der mange pinse, apostolske og karismatiske menigheder. Endskønt de er forskellige på mange måder, så er de dog eet i Ordet og Ånden.

1. De tror på at Bibelen er Guds inspirerede Ord.
2. De tror på den Bibelske dåb ved neddykkelse.
3. De tror på og oplever Dåben med Den Helligånd.
4. De tror på og praktiserer nådegaverne i deres menigheder.
5. De forventer kristi snare komme for at hente sin Brud, menigheden. Kort sagt, De bygger på kristus, som klippen, og Bibelen.

HVAD ER HELLIGÅNDENS VÆRK I DAG?
Den giver kraft til at vidne, og sætter tjenestegerningerne i menigheden for
a. at berede de Hellige til en tjenestegerning.
b. at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være eet i troen på og erkendelsen af Guds søn, . . og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi Fylde.

Jesus sagde, "Når Helligånden kommer, så skal Han lære jer alle ting, og minde jer om alt hvad jeg har sagt jer." Joh. 14:26.

I disse dage falder Helligånden i alle kredse, enten det er pinsekirker, methodist, baptist, folke, eller katolske kirker. Fordi Ordet siger, "I de sidste dage vii jeg udgyde min Ånd over alt kød." Her er alle indbefattet. Ofte drages denne slutning: Når Herren accepterer kirkerne ved, at døbe dem med sin Helligånd, så "overser han forskellighederne." Sådan er det ikke. Jesus sagde, "Helligånden kommer for at lære og for at minde jer om det, som jeg (kristus) har sagt." Den kommer ikke for at overse eller godkende falsk lære og praksis.

Helligånden vil aldrig sanktionere nogen lære, som er i modstrid med skriften. At afvige fra skriften er at afvige fra Kristus. Paulus siger i Gal. 1 8. "Men så vi eller en engel fra himlen forkyndte jer evangeliet i strid med det, vi har forkyndt, forbandet være han, . . . dersom nogen forkynder jer evangeliet i strid med det, som I har modtaget, forbandet være han."

Vil det sige, at man ikke kan have fællesskab med anderledes tænkende kristne? Nej! Ligesom man skal forkynde evangeliet i verden, men holde os uplettede af verden; sådan skal vi være lys for sandheden, men holde os uplettede af falske lærdomme og praksis, der er i modstrid med Guds Ord.

DEN ØKUMENISKEBEVÆGELSE
Den svenske ærkebiskop, Nathan Söderblom, kaldes, Den økumeniske Bevægelses fader. Samme år, (1925) som den første Pinsemenighed fik sin anerkendelse i London, formede han en organisation i Stockholm, Life and Work. Denne bevægelse havde mest omsorg for kirkens sociale behov. To år senere blev, under hans ledelse, Life and Work, formet i Lausanne i 1927. Denne bevægelse var mere baseret på at møde det åndelige behov. I 1948, blev disse to bevægelser forenet under navnet, Verdenskirkernes Fællesråd."

VERDENSKIRKERNES FÆLLESRÅD.
Verdenskirkernes fællesråd består af ca. 200 kirker i ca. 100 lande, og har over 300.000.000 medlemmer. Det er faktisk en "super-kirke" selv om dets ledere benægter det. Alle større anliggender i medlemskirkerne bestemmes i "Secreteriatet" i Geneva, ligesom de katolske kirker modtager deres instrukser fra Rom. V.K.F.s teologi er hovedsageligt liberal, d.v.s. det accepterer ikke Bibelen, som Guds inspirerede ord. Det støtter politiske undergrunds og oprørsbevægelser (fortrinsvis de kommunistiske) med kirkernes midler, og mener dermed at behage Gud. Den katolske kirke er ikke medlem, men i New Delhi konferencen 1961, havde katolikkerne fem observatører plus 20 redaktører og journalister. Til gengæld var der mere end 70 V.K.F. kirker representeret til Vatican II koncilet i Rom i 1963. Dr. R. manikam siger, "Vi i V.K.F. håber at den R.K. kirke en dag vil forene sig med os." Dr. Edwin T. Dahlberg siger, "Denne bevægelse vil en dag endog gå udenfor den kristne religions grænser." Sammenslutningen af alle religioner er for hånden.

Den Katolske Ortodoxe kirke i kommunistlandene danner nu en stor del af V.K.F. idet 150.000.000 af bevægelsens 350.000.000 medlemmer kommer derfra. Da der har været en udrensning af "ikke kommunister" indenfor kirkerne i kommunistlandene, forstås det sikkert hvor stor en indflydelse ateismen og kommunismen og igennem Vatikanet, katolicismen har på V.K.F.

DOMMEN OVER SKØGENS BØRN. "Hendes børn vil jeg ihjelslå med sot." En indre "sot", en sygdom til døden, i den protestantiske kirke, er den "LIBERALE TEOLOGI. (Den begyndte egentlig da Satan sagde til Eva, "mon Gud virkeligt har sagt?" Den fratog ungdommen deres tro på Gud. Den banede vejen for ateismen. ateismen åbnede døren for evolutionsteorien. P.gr.a. det opståede vacuum i hjerterne, var vejen banet for surrogaterne: okkultisme, satantilbedelse, narkotika misbrug, sexual immoralitet og perversion.

BRIKKERNE FALDER PÅ PLADS.

1. Under Smyrna forfølgelserne blev kirken renset, den stod fast og uovervindelig. Den byggede på Kristus alene.

2. I Pergamostiden kompromitterede kirken både med verdenspolitikken (staten) og med hedenske religioner og skikke. Den byggede ikke mere på Guds Ord alene, den smeltede sig sammen med anderledes tænkende. Den blev "økumenisk" - en "verdenskirke."

3. I Pavekirken blev skikke fra de hedenske religioner overført fra Pergamos, og fik overtaget.
Bibelen blev forbudt for lægfolk, og nye (dogner) konstrueret. Okkult praksis (maria og helgendyrkelse) blev indført, som led i gudstjenesten. med andre ord: En blanding af babylonisme, okkultisme, afgudsdyrkelse (relikvier), hjemmelavede dogmer, og en del kristendom formede en ny verdensreligion - katolicismen.

4. Den økumeniske Bevægelse, og verdenskirkernes Fællesråd, som er en organisatorisk kirkeenhed, men ikke en Bibelsk eller en åndelig enhed, består hovedsageligt af, ateistiske, kommunistiske og liberale kirkeledere. De søger hellere forening med Rom, end, at basere et fællesskab på Guds Ord.

5. KONFRONTATION ELLER SAMMENSLUTNING.
Polyteisterne: Nyreligionerne, og de hinduistiske guruer har sværget, at de vil ikke standse før de har lagt alle monoteistiske religioner i grus. Deres missionærer oversvømmer verden i dag. Det drejer sig om kristendommen (katolicismen og protestantismen), Judaismen og Islam. Den Islamittiske opvågnen under Ayitollah Khomeni er ikke at spøge med. Islam vil nedhugge enhver, der ikke vil bøje sig for Allah. De troende kristne påstår, at der er kun frelse i kristus. Jøderne accepterer hverken kristus, muhamed eller Krishna. Hvordan skal de kunne forenes? Jo, der er en mellemmand, som har nok af alle religionerne i sig til at de kan mødes på kompromisbasis, og det er PAVEN, og han har travlt. I Vatican II koncilet 1963, rakte han hånden ud til de tidligere "kættere," nu kaldt "de adskildte brødre," protestanterne. (V.K.F.) Han har allerede forligt sig ned den græsk ortodokse Patriark, og for nylig med den engelske ærkebiskop i Canterbury. Paven, vidende, at han er den sidste af dem fem originale patriarker, har respekt for Islam, og har indledt forhandlinger med den. For nylig besøgte han og talte i den Jødiske synagoge i Rom. Paven er i fuld gang med at samle monoteisterne under sine vinger.

Idet den katolske helgendyrkelse er en overlevering fra den polyteistiske gudelære, (ligesom maria-tilbedelsen stammer fra tilbedelsen af "Himlens Dronning" og Rom kalder sig selv: "Dronning", Åb. 18:7), så findes denne okkulte lære jo allerede I Rom, derfor er en forening med krishna, ikke udenfor rækkevidde, og at foretrække fremfor en konfrontation med Rom og Islam.

Som "Verdensregeringen" forbereder sig til at modtage sin leder, Antikrist, så er verdenskirken under beredelse for at modtage sin leder, Den Falske Profet. Antikrist og den Falske Profet, er de to diabolske dyr, som er omtalt i Åb. 13. Derefter vil Satan give dem sin magt. Sådan vil Lucifer igen være i kontrol af det nationale og religiøse liv, som han var i Tidernes morgen. Herrens dom, ifølge 2 Pet. 3:10, er da uundgåelig: "Elementerne skal komme i brand og opløses, jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op. - "Der er slet intet nyt under solen.

HVOR STÅR SÅ DEN SANDE KIRKE?

KALDET: "DRAG UD AF HENDE, MIT FOLK! FOR AT I IKKE SKAL GØRE JER DELAGTIGE I HENDES SYNDER, OG RAMMES AF HENDES PLAGER," har stået som en lysende advarsel til den sande kirke i næsten 2000 år. Nogle gjorde, andre gjorde ikke; men lad os være konsekvente!

Hvis Luther handlede rigtigt, så lad os følge hans vej. Dersom han handlede forkert, så lad os lægge vor evangeliske kåbe tilside og gå tilbage til Rom!

Elias troede, at han var den eneste trofaste, der var tilbage; men Herren lod ham vide, at der var endnu 7000, der ikke havde bøjet knæ for Baal. Sådan skal vi også vide, at der er mange i dag, der ikke har bøjet knæ for nutidens Baal. I U.S.A. alene er der over 200 evangeliske kirker med over 30.000.000 medlemmer, der ikke har tilsluttet sig V.K.F. De bereder sig, som en uplettet Brud til, at møde deres Brudgom.

"SÅ LAD OS DA GÅ UD TIL HAM, UDENFOR LEJREN OG BÆRE HANS F0RSMÆDELSE. THI HER HAR VI IKKE EN BLIVENDE STAD, MEN SØGER EN KOMMENDE." Heb. 13:13. "VI VENTER NYE HIMLE OG EN NY JORD." Pet. 2:13.

KALDET HAR LYDT! ADVARSLEN ER GIVET. NOGLE VIL HØRE KALDET OG ADLYDE; ANDRE VIL IKKE OG MÅ TAGE KONSEKVENSERNE, FORDI:

DER ER SLET INTET NYT UNDER SOLEN.

HVAD VÆLGER DU?